;

BYGNINGENS ARKITEKTUR

Når man bygger nyt eller tilføjer sikringsforanstaltninger i et eksisterende byggeri, er det vigtigt at få udarbejdet en risikovurdering tidligt i processen. Dels for at forventningsafstemme i forhold til bygherres ønsker om f.eks. byggeriets funktion, æstetiske udtryk og brugernes velbefindende, men også for at fastlægge et passende sikkerhedsniveau. Ud fra dette kan man projektere, hvilke sikringsforanstaltninger der skal indgå i den samlede løsning, og hvordan disse kan integreres i arkitekturen.

Sikring af bygninger kræver derfor stor opmærksomhed ift. at tænke alle perspektiver ind i etableringen af sikkerhedsløsninger.

Nedenfor finder du gode råd og overvejelser, som du bør gøre dig i forbindelse med at indtænke terrorsikring i bygningens arkitektur.

 

Nyt byggeri

Når man skal sikre f.eks. et nyt kontorbyggeri, er der tale om en arbejdsplads, hvor mennesker opholder sig i mange timer om dagen. Ud over at overveje forhold, såsom dagslys, klima osv. i arkitekturen, skal man også tænke på, hvordan de forskellige sikringsforanstaltninger implementeres så der tages højde for bygningens daglige brug – f.eks. brugeres bevægelse igennem bygningen, vareleverancer og hvor fri adgang der skal være for offentligheden.

En anden fordel ved nybyg er, at man har mulighed for at fremtidssikre og ikke mindst bibeholde en vis fleksibilitet i byggeriet. Dette kan man gøre ved at klargøre kablinger til installationer, så det bliver nemmere og billigere at implementere flere eller flytte eksisterende sikringsforanstaltninger, hvis det bliver nødvendigt på et senere tidspunkt.

Eksisterende byggeri

Sikring af en allerede eksisterende bygning eller et anlæg med flere bygninger, kan medføre flere udfordringer, da man kan være begrænset af de eksisterende rammer. Derfor må man være indstillet på, at der vil være en hel del forventningsafstemning og overvejelser angående sikkerhedsløsningerne og den tilhørende omkostning mellem parterne, der er involveret i byggesagen. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at udtænke skræddersyede løsninger for at sikre bedst muligt.

En fredet bygning kan gøre det umuligt at installere højsikringsprodukter i skallen. I det tilfælde kan man overveje, om det er muligt at kompensere ved at styrke nogle af de øvrige sikringslag. Man kan eksempelvis installere sikringsforanstaltninger i sikkerhedszonen, sektionere bygningen eller fokusere på cellesikring.

Bygningens form

Når det kommer til bygningens form, findes der ikke en specifik form, der er sikrere end andre til trods for, at runde eller buede bygningsfacade ofte fremhæves som værende bedre til at modstrå trykbølger fra f.eks. eksplosioner end den lige facade. Det afgørende er, at man i hvert projekt foretager nøje beregninger af facades udformning samt opbygning i forhold til den påvirkning, bygningen skal kunne modstå.

Dertil bør man medtænke bygningens eller bygningsanlæggets overskuelighed i relation til det ønskede sikkerhedsniveau, den daglige brug og nødvendige sikringsforanstaltninger.

Bygningens primære konstruktion

Da bygningens primære konstruktion er det bærende skelet, er det vigtigt så tidligt som muligt at få klarlagt, hvad den sikkerhedsmæssigt skal kunne modstå – eksempelvis i forhold til en eksplosion. Jo tidligere dette afklares i program- og projekteringsfaserne, desto nemmere er det at indarbejde det i de æstetiske overvejelser. Generelt er det vigtigt at have en forståelse for, at forskellige sikkerhedsniveauer har en direkte betydning for designet og derved, hvordan sikring kan integreres i arkitekturen.

Bygninger i perimeteren

Eksempler på arkitektoniske løsninger til sikring af perimeteren og sikkerhedszonen kan du finde i katalog af løsninger for anlæg. Det kan dog forekomme, at bygningen, man skal sikre, hverken har en ydre perimeter og/eller sikkerhedszone. Dette medfører, at bygningens skal kan blive det yderste sikringslag, hvilket man skal tage højde for i sin risikovurdering.

I visse situationer kan det være en fordel at placere bygninger med specifikke funktioner i perimeteren eller sikkerhedszonen – f.eks. en vagtfunktion, hvis man har plads til det. Det kan gøre kontrol af perimeteren og/eller sikkerhedszonen nemmere at overskue.

Et andet eksempel er post- og pakkehåndtering. Det kan være omkostningsfuldt rent byggeteknisk at have et postcenter, som skal kunne modstå sprængninger og andre kampstoffer i hovedbygningen. Derfor kan man i stedet vælge at placere post- og pakkemodtagelse i perimeteren med god afstand til hovedbygningen. Postbygningen skal være udført, så den kan modstå sprængninger og der bør være udstyr til gennemlysning af forsendelser samt detektering af eksempelvis eksplosiver, gift eller andre kampstoffer.

Generelt bør alle valg omkring, hvor på grunden man placerer bygninger og funktioner, være baseret på en risikovurdering.

Bygningens overgangszoner

Overgangszoner såsom indgangsforhold til bygningen eller anlægget kan designes som en sluse, der kan lukkes af ved behov. Slusens type og funktion, samt hvilke materialer der skal benyttes, afhænger af sikkerhedsniveau og ønsket effekt. Det er generelt vigtigt at overveje dimensionerne af overgangszonen alt efter, hvilken funktion indgangen eller udgangen har. Ved vareindlevering skal den f.eks. være stor nok til at rumme både personer og de varer, de leverer.

Ligeledes skal man beregne personflow; dvs. antallet af personer og genstande man forventer vil skulle igennem bygningen eller anlægget i et vist tidsrum, så der ikke dannes flaskehals og derved en forsamling af mennesker uden for bygningen eller anlægget, som potentielt kan være mål for et terroranslag.

Det er også vigtigt at medtænke kommunikationsmuligheder i projekteringen, da det kan være nødvendigt at kunne kommunikere med personer, imens de er i en eventuel sluse.

Bygningens sikringslag

Når man sikrer en bygning, kan man arbejde med skalsikring, sektionering, cellesikring og objektsikring. Fælles for dem alle er, at den samlede effekt skal opfylde det ønskede sikkerhedsniveau defineret gennem en risikovurdering. Hvordan man vælger at sammensætte løsningen – herunder hvilke rum eller sektioner af bygningen man sikrer højere end andre, samt hvilke sikringsforanstaltninger man vælger at benytte sig af – vil afhænge af byggeprojektets kontekst. Det vil sige hvilken funktion(er) bygningen skal have, brugerne af bygningen samt de fysiske rammer; f.eks. nybyg eller eksisterende byggeri, bygningens placering på grunden mv.

Den daglige drift af bygningen samt prioritering af ressourcer er nogle af de hyppigste grunde til, at man vælger at sikre et bygningsanlæg til forskellige niveauer. F.eks. kan man prioritere sikring af en tilskuertribune over parkeringsarealet i en sportsarena. Tilsvarende kan det i en virksomhed, der producerer samfundsvigtig teknologi, være relevant at sikre produktions- og forskningsfaciliteter, servercentraler osv. højere end de dele af virksomheden, der anvendes til ’almindelig kontorbrug’.

Når man arbejder med sikring af indvendige sektioner i en bygning, kan man lave opdelingen enten horisontalt eller vertikalt. I de fleste tilfælde vil det være bedst at sektionere horisontalt, da det er nemmere operationelt at overskue og sikre. Vælger man at samle flere etager i samme sikringssektion, stiller dette yderligere krav sig til sikring af eksempelvis trapper og elevatorer.
Dertil vil det for eventuelle vagtfunktioner, oftest være mere problematisk på samme tid at skulle holde øje med flere etager og adgangsvejene mellem dem, end det er, hvis de sammenhængende dele af en sikringssektion ligger på samme etageniveau.

Det er også en mulighed at lave skalérbare sikkerhedsløsninger, hvor sikringsniveauet kan opjusteres i takt med at trusselsbilledet forandres. Dette kan være en måde at imødekomme ønsker vedrørende bygningens daglige drift og brugernes bevægelsesmønstre uden at gå for meget på kompromis med sikkerheden. Den skalérbare løsning kan implementeres i samtlige sikringslag.

Bygningsreglementet og anden lovgivning

Da ønsker og behov i relation til henholdsvis brandbeskyttelse og terrorsikring i nogle tilfælde kan synes at konflikte, bør man sørge for at etablere en tæt dialog mellem (den certificerede og uvildige) brandrådgivning og sikkerhedsrådgivning allerede i byggeprojektets programfase.

Da der ikke findes nogen konkret lovgivning omkring terrorsikring i Danmark, bør man være opmærksom på de krav, som Bygningsreglementet (BR18) og Arbejdsmiljølovgivningen stiller, der kan have indflydelse på projekteringen af sikkerhedsløsningen generelt og de specifikke sikringsforanstaltninger.

-- >