Digital platform til terrorsikring
RAMT er Danmarks online platform, udviklet af DBI, for beskyttelse mod fysiske terroranslag på bygninger og byrum, samt opmærksomhed omkring menneskelige adfærdsmønstre i relation til terrorsikring. På platformen følger DBI EU’s definition af terror som forsætlige, ulovlige handlinger mod fysiske mål, der har til hensigt at skade mennesker, materiel eller organisationer. Disse handlinger begås med det formål at skræmme en befolkning og/eller destabilisere eller ødelægge grundlæggende strukturer i organisation og samfund. Platformen skal hjælpe virksomheder, samt offentlige og private organisationer, med at sikre sig selv mod den terrorrisiko, der i større eller mindre grad er til stede for alle. Platformen behandler både terrorsikring på et overordnet og konkret plan med henblik på at hjælpe bl.a. bygherrer, bygherrerådgivere, facility managers og andre sikrings- og sikkerhedsansvarlige, samt entreprenører og installatører, til at forebygge og begrænse skader, som følger af uønskede forsætlige handlinger. Derfor vil du her finde værktøjer, der kan hjælpe dig til at vurdere behovet for sikring og lave en tjekliste til din tids- og procesplan, samt en vidensbank, der indeholder information om bygnings- og anlægsarkitektur, sikkerhedskultur og en terrorsikringshåndbog. Platformen er udviklet med henblik på at være let forståelig og praktisk brugbar. Du behøver derfor ikke have nogen forforståelse eller tidligere erfaring med sikring.
Baggrund og samarbejdspartnere
Med 20 års erfaring i at tilbyde uvildig sikkerheds- og sikringsrådgivning med i baggagen, driver og udvikler DBI terrorsikringsplatformen, RAMT.
På baggrund af et toårigt evidensbaseret resultatkontraktsprojekt, støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen samt RealDania, blev platformen først lanceret i udgangen af 2020. Projektet blev udviklet på baggrund af efterspørgsel fra især sikringsansvarlige og byggebranchen, der længe havde ledt efter en lignende løsning til den Norske Sikringshåndboka. Til vidensbankens arkitektoniske løsninger og projekteringsværktøjet, samarbejdede DBI med tegnestuerne Schønherr og Bertelsen&Scheving samt virksomheden MOE for at sikre, at platformen gennemgående holdt et højt fagligt niveau. Med ønsket om, at resultatet skulle være relevant og praktisk brugbart, havde projektet en følgegruppe bestående af bl.a. arkitekter, byggebranchen og sikringsansvarlige, samt repræsentanter fra SikkerhedsBranchen.
AKTIVITETS- OG NYHEDSLOG
11-01-2023
Hvad ved du om droner? Site-visit i Netværk for dansk højsikkerhed og -sikring
Læs mere og tilmeld dig her07-09-2022
Møde i Netværk for dansk højsikkerhed og -sikring
Læs mere og tilmeld dig her10-05-2022
DBI lancerer nyt netværk for højsikkerhed og -sikring.
Læs mere og tilmeld dig her15-03-2022
Fik du ikke set BloxHub Science Talks - Transforming urban spaces: security by design and function?
Se optagelsen her28-02-2022
DBI lancerer nyt kursus: Højsikkerhed for beslutningstagere og praktikere
Læs mere og tilmeld dig kurset her15-02-2022
Kom til BloxHub Science Talks med DBI, SLA og Schønherr - 'Transforming urban spaces: security by design and function'.
Læs mere og tilmeld dig her15-12-2021
DBI bidrager til ny håndbog fra Vejdirektoratet: HB Fysisk terrorsikring af offentlige trafikarealer.
Læs mere her