Perimetersikring


Det yderste sikringslag, der kan implementeres, er en perimeter opført i skellet til naboen eller det offentlige rum. Man kan nøjes med at markere perimeteren med eksempelvis en kantsten eller streg, hvis den ikke ønskes at have en modstandsdygtighed. En egentlig sikring af perimeteren derimod kan opbygges på mange måder afhængigt af det ønskede sikkerhedsniveau og arkitektoniske udtryk.

Ofte udgør et hegn eller en mur perimeteren for det område, som man ønsker at sikre. Dette kan suppleres med overvågning mod gennemtrængning såsom alarmsystemer eller en fysisk vagt. Perimeteren kan også designes som en del af landskabet omkring bygningen – det kan f.eks. være, at man laver beplantning af et tjørnekrat.

Fordelen ved at lade perimeteren indgå i sikkerhedsløsningen er, at beredskabet kan vinde tid, og at effekten af et potentielt anslag sænkes ved at øge afstanden mellem hændelsen og et ønsket mål.

I forbindelse med etablering af perimeteren skal man være opmærksom på, at der kan være lovkrav, f.eks. Hegnsloven og lokalplaner, som skal overholdes, og at elektroniske overvågningssystemer skal være tilpasset det miljø de skal installeres i, da risikoen for fejlalarmer er langt større ved udendørs detektering.

DEFINITIONER
Perimeter
Ydre grænseflade af et areal eller en grund. Støder op til nabogrund eller offentligt rum.
-- >