Sikringsprincipper

I den holistiske tilgang tænker vi sikkerhed i forhold til organisationen som helhed. Det betyder, at man i bestræbelsen på at terrorsikre bygninger og anlæg, også skal tænke brugerne ind med f.eks. sikkerhedskultur og beredskab.

Når man arbejder med fysisk sikring, betyder en holistisk tilgang at man har for øje, hvordan forskellige foranstaltninger tilsammen frembyder den ønskede sikringseffekt. Sikringsforanstaltninger kan virke afskrækkende, detekterende, forsinkende eller skadesreducerende ved et anslag. Kombinationen af forskellige typer foranstaltninger kan derfor have stor betydning for konsekvenserne af en hændelse og dennes omfang – både for mennesker og materielle værdier. Hertil kan man også tænke skalérbarhed ind, ligesom man bør være bekendt med forskellen på certificerede og ikke certificerede foranstaltninger.

Det er vigtigt at få kortlagt, hvilke behov organisationen har, så man kan sammensætte en passende sikkerhedsløsning. Dette gøres ved hjælp af en risikovurdering og rådgivning fra en fagperson.

Historisk set har man opbygget sikringen i, og omkring, en bygning i flere lag. Før i tiden var det første sikringslag den voldgrav, man anlagde for at gøre det svært at nå frem til ringmuren. Ringmuren var det andet lag i sikringen som skulle passeres, før fjenden kunne nå ind til selve borgen. På ringmuren var posteret soldater, som holdt vagt, bekæmpede angriberne og alarmerede beboerne. Herefter var det endvidere muligt at trække sig tilbage i den forstærkede hovedbygning, der fungerede som endnu et sikringslag.

RAMT arbejder på samme måde ud fra grundidéen om sikring i lag. Formålet er at hindre en angriber i at nå gerningsmålet ved forsøg på indtrængen af sikringslag, samt at detektere angrebet – for blandt andet at øge den reaktionstid beredskabet har til rådighed ved et anslag.

I sikringslagene kan man typisk kombinere forskellige typer af sikringsforanstaltninger. I arbejdet med sikringslag er det vigtigt, at man tager højde for evakueringsmuligheder og andre beredskabsmæssige forhold f.eks. brandvæsnets adgangsforhold.