Beskyttelse mod farlige stoffer

Anslag med farlige stoffer kaldes CBRN-anslag og er særdeles alvorlige. Et CBRN-anslag kan spænde fra afsendelse af et brev indeholdende miltbrand til et kemisk tankudslip eller en beskidt bombe. Det er generelt set svært at sikre sig mod brugen af CBRN, da man ofte ikke vil opdage, at et CBRN-anslag har fundet sted, før det er for sent. Derfor bør forebyggelsesindsatsen være fokuseret på reduktion af risikoen for kontaminering og spredning. Man bør dog være opmærksom på, at beskyttende tiltag typisk er begrænsede af hvilken type stof, der bliver brugt og, at sikringsforanstaltningerne kan være omkostningsfulde. En risikovurdering af organisationen vil komme med anbefalinger til, i hvilken grad mitigerende tiltag mod denne type anslag bør iværksættes.

Fælles for alle typer af stof er, at man bør have en procedure for sikker håndtering af post og pakker og en beredskabsplan, hvor sikkerhedsprocedurer ved en hændelse eller mistanke om et CBRN-anslag er udførligt beskrevet, f.eks. fremgangsmåder ved opsamling af spild, brug af værnemidler, samt alarmering og evakuering af området. Dertil en procedure, der beskriver hvad man gør, hvis personer bliver kontamineret. Dette kan især være relevant, hvis man opbevarer eller arbejder med farlige stoffer i forbindelse med produktionen.

Biologiske stoffer kan ikke umiddelbart detekteres. Generelt har biologiske stoffer længere inkubationstid – varierende fra timer til dage – end andre typer af farlige stoffer, da der kan være tale om bakteriesporer f.eks. miltbrand, som kan forårsage forgiftning eller sygdomme. Man beskytter sig bedst mod anslag med biologiske stoffer ved eksempelvis at installere filtre og have procedurer for standsning af ventilationssystemer, samt hermetisk lukning af celler, sektioner eller hele bygningen.

Kemiske stoffer har typisk, en øjeblikkelig effekt. Fordi kemiske stoffer har en hurtig virkning, er det vigtigt at, så vidt muligt, undgå indånding eller direkte kontakt med stoffet. Man beskytter sig bedst mod kemiske stoffer ved detektering og filtrering af luften. Det er også vigtigt at evakuere og rense medarbejderne for at standse hændelsen i at udvikle sig.

Radiologiske stoffer bliver i terroranslag almindeligt vis brugt i det vi kender som beskidte bomber eller i form af forgiftning af enkeltpersoner. Indsatsen ved radiologiske er tilsvarende den ved brug af nukleare stoffer. Nukleare terroranslag, vil i Danmark, dække over terror ved brug af atomvåben, da vi ikke har nukleare anlæg, der kan blive saboteret. Sker der et anslag med atomvåben eller et udslip af radioaktive stoffer, handler det først og fremmest om at følge procedurerne fra Sundhedsstyrelsen, som du kan finde via link nedenfor.

Udover øjeblikkelig detektering ved personskader, kan man benytte tidlig eller tilpasset elektronisk detektering forbundet med f.eks. organisationens AIA-anlæg eller sms-varsling. Hertil kan det være en fordel at implementere detektering i tilknytning til post- og varemodtagelse.