Arkitektoniske Løsninger
Det er en god idé at allerede tænke terrorsikring ind i byggeriets programfase. På den måde vil arkitekten kunne indarbejde de planlagte sikringsforanstaltning i det arkitektoniske udtryk af bygningen eller byrummet. Ud over implementering af kendte sikringsforanstaltninger i byggeri og anlæg, findes der en lang række arkitektoniske løsninger og redskaber at arbejde med. Det kan blandt andet være manipulering af det omgivende terræn og byggeriets geometri, der i forskellige grader kan være medvirkende til at foregribe et terroranslag eller minimere konsekvensen af det.
Ud over æstetiske og praktiske hensyn vil der typisk også være en økonomisk gevinst forbundet med at tænke terrorsikring ind allerede fra begyndelsen, da man undgår at skulle foretage større ændringer i bygge- eller anlægsprojektet, hvis sikringsforanstaltning først bliver overvejet og tilføjet sent i processen.