Belysning og kriminalpræventivt miljødesign


Udvendig belysning af pladser og lignende har en præventiv effekt overfor uautoriseret adgang og ophold. Hvis belysning bliver designet korrekt, kan det virke afskrækkende, da man blandt andet undgår skyggefelter, hvor en person kan opholde sig og færdes uden at blive set. Beplantning og anden indretning af det omgivende areal kan ligeledes indgå i det kriminalpræventive miljødesign.

Belysning kan være tryghedsskabende for brugeren af bygningen eller understøtte vagtpersonale og elektroniske systemer ved at skabe et synligt felt til observation i de mørke timer, og derved supportere detekterende tiltag. Omvendt kan en angriber bruge det til at orientere sig, og det skal derfor bruges med opmærksomhed på denne risiko.

Ved implementering af kriminalpræventivt miljødesign, skal man være opmærksom på lysforurening og at der findes lovgivning og regler omkring udformning og opsætning af f.eks. belysning i det offentlige rum.

-- >