Sikring af offentligt og privat rum

Sikring af offentlige pladser forbindes i dag ofte med sikring mod anslag der involverer køretøjer, improviserede eksplosiver, samt skyde-, stik- og slagvåben. Dette er fordi det, på trods af tidligere hændelser hvor biologiske våben er brugt, stadig er de mest sete anslagsscenarier.
Foranstaltningerne til beskyttelse af det udvendige offentlige rum er mange og derfor anbefales det, at man søger rådgivning til den rette indretning.
Som eksempler kan nævnes sikring mod køretøjer, som begrænser tilkørselsforhold. Et andet eksempel er landskabsdesign, der virker til afbøjning af trykbølger.

Selvom der kan eksistere udfordringer relateret til balancen mellem sikring og ønsket adgangsfrihed, samt brugsmønster, har private organisationer som regel mulighed for at afgrænse og indrette deres eget rum. Det er dog mere kompliceret for private organisationer at påvirke bevægeligheden i det offentlige område umiddelbart uden for deres matrikel eller bygning, da forvaltningen af området ofte ligger hos kommunen. Området bliver således til et gråzoneområde, der kan være vanskeligt for private organisationer at sikre. Dette betyder ofte, at private organisationer kun kan sikre deres perimeter, når de opnår dispensation fra myndighederne til at etablere sikring i gråzoneområderne.