Eksplosiver

Anslag med eksplosiver så vi f.eks. da Anders Behring Breivik i sommeren 2011 udførte det største terroranslag hidtil set i Skandinavien, hvor han parkerede en varevogn fyldt med hjemmelavet sprængstof uden for regeringsbygningen i Oslo. På daværende tidspunkt var det muligt for uvedkommende at køre meget tæt på bygningen – noget, som sidenhen er blevet lavet om ved blandt andet at opstille pullerter i områdets perimeter. 

I forhold til større mængder eksplosiver der bliver fragtet i køretøj, kan man følge samme sikringsprincipper som ved køretøjsanslag. I tilfælde af eksplosiver er det dog vigtigt at sikringsforanstaltningerne benytter standarder vedrørende eksplosionsbeskyttelse. Hertil kan landskabsarkitektur også påvirke konsekvensen af trykbølger ved en eksplosion.

I forhold til mindre anslag med eksplosiver, hvor en person bærer dem med sig, kan det være meget svært at opnå beskyttelse i det offentlige rum. Her vil en angriber kunne komme tæt på sine ofre uden nødvendigvis at være en synlig trussel, og dermed udløse sit sprængstof med fatale konsekvenser til følge. Dog kan man, ligesom ved beskyttelse mod blank-, slag- og skydevåben, hvis der er taget perimetersikring eller adgangskontrol i brug til f.eks. et arrangement, benytte sig af f.eks. elektronisk overvågning som scannere og TV overvågning, til tidlig detektering.

Er det derimod i en bygning, som man ønsker at sikre mod anslag med eksplosiver, vil man have langt større mulighed for at gøre dette. Ligesom ved sikring mod skydevåben kan man benytte sig af adgangskontrolleret sektionering og etablering af tilflugtsrum, samt strategisk placering af medarbejdere, for at højne sikkerheden.

Ved sikring af bygningens konstruktion i forhold til eksplosionsbelastningen, bør man rådføre sig med en fagperson inden for området, da dette vil kræve beregninger af konstruktionens styrke. I forhold til certificerede produkter følges standarder vedrørende eksplosionsbeskyttelse.