OFFENTLIGE RUM OG ÅBNE PLADSER – MIDLERTIDIG
Sikringsforanstaltninger i forbindelse med arrangementer kan principielt set være permanente, men aktive sikringselementer, men oftest vil der være tale om midlertidige tiltag. Dette er bl.a. tilfældet pga. de begrænsninger rammernes daglige anvendelse sætter samt det faktum, at der er tale om ikke-permanente aktiviteter. Den midlertidige sikring er ofte mindre modstandsdygtige end permanente sikringsinstallationer og bør suppleres med en sikkerhedsplan og eventuelt vagter.
I de følgende eksempler er vist et byrum med sikringstiltag placeret i de omgivende veje i forbindelse med et arrangement på selve pladsen.
Et Fleksibelt Byrum - Aktive Elementer


Ved at flytte sikringen ud i gaderne mellem bygningerne er det muligt at skabe en fleksibel sikringsløsning, der tager højde for forskellig brug af byrummet.
På arealer, hvor arrangementer gentages ofte, kan sikringstiltag evt. etableres som faste men fleksible elementer – f.eks. hæve/sænke pullerter.
Løsningen muliggør en relativ stor frihed til at planlægge og indrette byrummet.
Et Fleksibelt Byrum – Midlertidige Elementer


Ved at flytte sikringen ud i gaderne mellem bygningerne er det muligt at skabe en fleksibel sikringsløsning, der tager højde for forskellig brug af byrummet.
Sikringstiltagene kan være løse midlertidige elementer som f.eks. betongrise eller kile-spærre. For korrekt opstilling skal de dog fastgøres i terræn.
Løsningen bør bruges med omtanke ift. både flow og tilgængelighed.