Risikoværktøj
Hvad skal risikoanalysen dække over?
Udendørs offentligt rum: Denne kategori er for personer, som f.eks. ønsker at afdække behovet for terrorsikkerhed på gågader, bytorve, offentlige pladser, parker og attraktioner. Laves risikovurderingen på baggrund af et arrangement udendørs, bør du vælge kategorien Arrangement.
Bygning: Denne kategori er for personer, som ønsker at afdække behovet for terrorsikkerhed i f.eks. virksomheder, institutioner, sportsarenaer, samt kulturelle-, religiøse og politiske bygninger. Har du ansvaret for et arrangement i en bygning, bør du vælge kategorien Arrangement.
Arrangement: Denne kategori er for personer, som ønsker at afdække behovet for terrorsikkerhed til arrangementer. Dette kan både være midlertidige inden- og udendørs arrangementer. Hvis der er tale om en bygning, der permanent skal bruges til arrangementer (f.eks. forsamlingslokaler, koncertsteder, mv.), bør du vælge kategorien bygninger. Hvis du har ansvaret for et udendørs område der kan bruges til arrangementer (f.eks. havnefront, parkområde og bytorv), bør du vælge kategorien Udendørs offentligt rum.
Aktiver
Vurderingen af aktiver er en central del af den samlede vurdering, da den hjælper dig med at tage stilling til, om I har aktiver der er værd at beskytte, og dermed samtidig, om en potentiel gerningsmand finder din lokalitet attraktiv.
På listen nedenfor er nogle kategorier autogenereret. Kategorierne er vejledende, så du bør overveje om de passer ind i din kontekst. Du har mulighed for at tilføje kategorier, der passer til netop din lokalitet. Det kan være en bestemt værdigenstand, vigtig person eller samfundskritisk funktion.
For at tage stilling til aktiverne for lokaliteten bør du overveje, hvilke aktiver der er værdifulde for jer. Dette inkluderer både de aktiver, I har pligt til at beskytte (personer, kritisk infrastruktur, symbolmål, mv.), aktiver af høj værdi (penge, ædelsten, værdipapirer), og unikke aktiver, der er svære at erstatte eller generhverve.
Dernæst bør du overveje, hvilke aktiver, der er essentielle for jeres virke. Dette inkluderer udstyr, transport og informationssystemer, der er vitale for drift. De essentielle aktiver kan også være yderafdelinger placeret væk fra hovedkontoret, som hvis mistet, stopper resten af organisationens drift.
Aktiverne skal værdisættes fra 1-10. Jo mere værdifulde og/eller essentielle du mener, kategorierne er for jer, desto højere værdi bør de tildeles.
Aktiver
Værdier
Trusselsvurdering
Terroranslag i Vesten bliver oftest forbundet med en af tre former for voldelig ekstremisme. Ekstrem islamisme, højreekstremisme og venstreekstremisme. Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme definerer ekstremisme som:
Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legitimere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med.
Trusselsvurderingens formål er at belyse, om din lokalitet potentielt udgør et attraktivt terrormål. Attraktive terrormål inkluderer både bløde mål – personer, ting eller lokaliteter med lavt sikkerhedsniveau og høj tilgængelighed f.eks. skoler, shoppingcentre og offentlig transport – og hårde mål, hvor sikkerheden ofte er høj og offentlig adgang begrænset. En angriber vil typisk enten tilstræbe at skade en større mængde mennesker eller et symbolmål for at opnå så megen medieomtale som muligt. Der har dog også været tilfælde, hvor anslagene har været rettet mod individer, som angriberen har udvalgt specifikt.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) beskriver terrortruslen i Danmark (2024) på følgende måde:
”Samlet set vurderer CTA, at terrortruslen mod Danmark fortsat er i niveauet alvorlig.”
I Danmark og den øvrige verden har der, gennem tiden, været både afværgede og gennemførte terroranslag – begået mod organisationer, menneskemængder og enkeltpersoner. Anslagene har både fundet sted i det offentlige rum og på privatadresser.
Arrangement
Passer din lokalitet ind i en af følgende kategorier?
Foregår arrangementet i et større byområde?
Et større byområde er i dansk kontekst bestemt som enten Hovedstadsområdet (1.300.000), Aarhus (277.000), Odense (179.000), Aalborg (115.000) eller Herning (86.000).
Findes der aktiver ved arrangementet der kan opfattes som havende symbolværdi?
Symbolværdi dækker bl.a. over bestemte befolkningsgrupper (religiøse og politiske), kulturelle værdier og store menneskemængder.
Findes der oplagte terrormål i nærheden af arrangementet?
Med oplagte terrormål menes symbolske mål (f.eks. religiøse eller politiske) eller steder med høj koncentration af mennesker (f.eks. gågader, festivaler, offentlige pladser, attraktioner). Nærheden af lokaliteten er maximalt 500 m.
Vil der være mange personer med en tæt koncentration ved arrangementet?
En tæt koncentration af personer defineres som mere end 2 personer per kvadratmeter f.eks. ved forsamlinger eller arrangementer uden bordopstilling. Spidsbelastning betegner perioden med det højeste antal mennesker på lokaliteten i løbet af en dag.
Findes der bevaringsværdig kultur- og naturarv nær arrangementet?
Kultur - og naturarv dækker over kultur og naturhistoriske områder, som f.eks. UNESCO ’s verdensarv, museer og fredet natur. Et anslag mod kultur og naturarv kan være medvirkende til at skabe medieomtale, samt beskadige uerstattelige aktiver
Er arrangementet og/eller deltagerne alment kendt og genstand for medieomtale?
Nogle arrangementer vil være alment kendt i kraft af popularitet eller ved at være en gentagende begivenhed f.eks. store festivaler eller optog. Eksempler på deltagere, der ofte omtales i medier er musikere, kunstnere, kendte og kongelige, sportsstjerner og ledere af trossamfund.
Er arrangementet let tilgængelig for en angriber?
Let tilgængelige arrangementer er ofte nemme deltage i uden at blive kontrolleret. Et let tilgængeligt arrangement har generelt ingen registrering eller kropsvisitering. Dette kan skyldes at arrangementet har fri entré.
Sårbarhedsvurdering
Sårbarhedsvurderingens formål er at vurdere eventuelle sårbarheder ved lokaliteten. Sårbarhed defineres som enhver svaghed, der kan udnyttes af en angriber til at gøre en lokalitet modtagelig for skade. Dette skal ses i forhold til hvilke aktiver, det er, man vil beskytte og en vurdering af det eksisterende trusselsbillede.
Synlige sårbarheder, som f.eks. mangel på sikringsforanstaltninger, kan gøre lokaliteten til et mere attraktivt mål. En god sikkerhedsløsning kan samtidig reducere effekten af et anslag ved f.eks. at begrænse bevægelsesmulighederne for en angriber, eller give personer på lokaliteten hjælp til selvhjælp.
Perimeter og sikkerhedszone
Perimeteren er den ydre grænseflade af et areal eller en grund, der ofte støder op til nabogrund eller offentligt rum.
Området mellem perimeteren og skallen af bygningen kan anvendes som en sikkerhedszone, der kan forsinke, mindske eller modstå konsekvenserne af en potentiel hændelse.
Er lokalitetens perimeter beskyttet med mekaniske sikringsforanstaltninger?
Perimeter henviser til omkredsen af din grund, som du kan nøjes med at markere eller alternativt, beskytte med f.eks. hegn eller mur.
Foretages der adgangskontrol for køretøjer ved lokalitetens perimeter?
Adgangen til området kontrolleres aktivt så køretøjer ikke har fri adgang.
Er lokalitetens perimeter overvåget med elektroniske sikringsforanstaltninger?
Perimeter henviser til omkredsen af din grund, som du kan vælge at overvåge med f.eks. tv-overvågning.
Er der installeret foranstaltninger mod køretøjsanslag på lokaliteten?
Sikringsforanstaltninger mod køretøjsanslag kan f.eks. være pullerter, wedges, forstærkede gademøbler, træer eller skulpturer.
Er modstandsstyrken på foranstaltningerne mod køretøjsanslag blevet testet?
Med en Vehicle Dynamics Assessment (VDA), kan man teste f.eks. en skulptur eller en bænks modstandsstyrke iht. det køretøj man ønsker at beskytte sig imod.
Kan køretøjer opnå høj fart på vej mod lokaliteten?
Høj fart kan opnås, hvis en lang lige vej fører op til lokationen uden forhindringer. Kantsten, kløfter eller bevoksning kan reducere farten for køretøjer og dermed virke skadesreducerende.
Kan der forekomme større køer i nærheden af indgangen til lokaliteten?
Større køer kan forekomme, hvis lokalitet f.eks. bruges til arrangementer. Hvis befolkningsmængder samles uden for lokaliteten køretøjsforanstaltninger, vil det øge risikoen ved et køretøjsanslag.
Er der afstand mellem arrangementet og det offentlige rum?
Afstand mellem arrangementet og det offentlige rum kan reducere effekten af et potentielt anslag.
Er lokaliteten oplyst?
Dette henviser til udvendig kunstig belysning.
Markerer skilte tydeligt at bygningen ikke må tilgås af uvedkommende, eller at der er installeret sikringsforanstaltninger?
F.eks. TV-overvågning.
Er der tilknyttet en vagtfunktion til arrangementet?
Runderende vagter udfører dynamiske opgaver af forskellig karakter på forskellige tidspunkter og ruter under arrangementet.
Stationære vagter udfører ofte opgaver i forbindelse med f.eks. adgangskontrol.
Sårbarhedsvurdering
Sårbarhedsvurderingens formål er at vurdere eventuelle sårbarheder ved lokaliteten. Sårbarhed defineres som enhver svaghed, der kan udnyttes af en angriber til at gøre en lokalitet modtagelig for skade. Dette skal ses i forhold til hvilke aktiver, det er, man vil beskytte og en vurdering af det eksisterende trusselsbillede.
Synlige sårbarheder, som f.eks. mangel på sikringsforanstaltninger, kan gøre lokaliteten til et mere attraktivt mål. En god sikkerhedsløsning kan samtidig reducere effekten af et anslag ved f.eks. at begrænse bevægelsesmulighederne for en angriber, eller give personer på lokaliteten hjælp til selvhjælp.
Skal, Sektion og Celle
Skallen er en bygnings ydre grænseflade – ofte ydermuren.
Selve bygningen kan sektionsopdeles, så sektionerne sikres med forskellige sikkerhedsniveauer.
Bygningsceller er ofte mindre lokaler i en bygning, der er særskilt sikret.
Er arrangementet overvåget med elektroniske sikringsforanstaltninger?
Med elektronisk overvågning menes f.eks. TV-overvågning, Automatisk Indbrudsalarm, mv.
Er der adgangskontrol ved indgangen til arrangementet?
Adgangskontrol dækker over f.eks. kontrol af billet, kropsvisitering og ID, elektronisk adgangsbrik eller kort.
Kan en person tilgå arrangementet gennem alternative passager eller forsyningsveje?
Alternative passager eller forsyningsveje dækker over alle andre indgang end døre og vinduer og kan f.eks. være hegn, kloaksystemer, vandafstrømning eller andre korridorer.
Er arrangementets luftveje og ventilation sikret?
Et biologisk angreb med gas eller kemiske stoffer kan udføres gennem luftveje og forsyningskanaler. Eventuelle indgange kan sikres således, at værktøj skal benyttes for adgang.
Er arrangementets forsyning sikret mod afbrydelser under hele arrangementets varighed?
Forsyning er f.eks. el, gas, internet og telekommunikation, der er nødvendige for at opretholde drift eller vigtige funktioner. Med sikret forsyning menes etablering af nødforsyning eller beskyttende sikringsforanstaltninger.
Kan arrangementets kritiske aktiver, observeres fra gadeplan eller tilstødende bygninger?
Kritiske aktiver refererer til f.eks. medarbejdere og symbolske mål der ønskes særligt beskyttet.
Gøres der brug af adgangskontrolleret sektionering til arrangementet?
Sektionering er en opdeling af bygningen, hvor man sikrer bestemte sektioner ved f.eks. skærpet adgangskontrol med vagter, eller at man skal bruge en elektronisk adgangsbrik eller kort, for at kunne bevæge sig rundt mellem dele af bygningen.
Er der etableret tilflugtsrum/-områder ved arrangementet, der kan modstå indtrængning?
Modstandsklassen RC (Resistance Class) definerer modstandstiden mod indbrud i henhold til en specificeret standard.
Er arrangementets døre, vinduer og glasfacader forstærket med f.eks. sikringsdøre og -glas, sikringsfilm mv.
Ballistiske anslag henviser til brug af skydevåben.
Sårbarhedsvurdering
Sårbarhedsvurderingens formål er at vurdere eventuelle sårbarheder ved lokaliteten. Sårbarhed defineres som enhver svaghed, der kan udnyttes af en angriber til at gøre en lokalitet modtagelig for skade. Dette skal ses i forhold til hvilke aktiver, det er, man vil beskytte og en vurdering af det eksisterende trusselsbillede.
Synlige sårbarheder, som f.eks. mangel på sikringsforanstaltninger, kan gøre lokaliteten til et mere attraktivt mål. En god sikkerhedsløsning kan samtidig reducere effekten af et anslag ved f.eks. at begrænse bevægelsesmulighederne for en angriber, eller give personer på lokaliteten hjælp til selvhjælp.
Sikkerhedskultur
Sikkerhedskultur handler om, hvordan organisationen og medarbejderne opfatter og behandler risici og ulykker/hændelser. Der findes både gode og dårlige eksempler på sikkerhedskultur, men i alle tilfælde bør organisationer bestræbe sig på at opnå en god og styrket sikkerhedskultur, hvor medarbejderne føler, at det er sikkert at gå på arbejde hver dag.
Har I sikkerhedsprocedurer til identifikation og validering af eksterne personer der vil ind i bygningen?
Eksterne personer kan f.eks. være bude der kommer med mad, blomster og post/pakker, vareleverandører, besøgende gæster eller kunder, eller håndværkere.
Har I sikkerhedsprocedurer til rekruttering?
Baggrundscheck kan variere i omfang, men her menes der som minimum at man har modtaget en straffeattest og fulgt op på mindst tre referencer.
Har I en procedure til identificering og håndtering af mistænkelige objekter?
Efterladte genstande som f.eks. tasker og pakker der gør sig bemærket ved deres tilstedeværelse.
Arbejdes der med sikkerhedskultur i organisationen?
Hvordan organisationen og dens medarbejdere opfatter og behandler risici og emner f.eks. risikoperception, awareness og informationssikkerhed.
Eksisterer der en sikkerhedsplan?
I planlægningen arbejder man blandt andet med at forebygge hændelser. Det betyder, at man – gennem uddannelse, træning og planlægning – styrker sin robusthed til at stå imod hændelser, der kan true arrangementet.
Har I udført beredskabsøvelser inden arrangementet?
Beredskabsøvelsen kan f.eks. være en evakueringsøvelse for at afprøve den eksisterende plan med henblik på at teste, om den fungerer efter hensigten.
Er der etableret krisestyring med tilhørende rolle- og ansvarsfordeling mv.?
Når en hændelse udvikler sig til et punkt hvor beredskabsplanlægningen ikke længere kan håndtere den, overgår det til krisestyring.
Trusselsvurdering
Terroranslag i Vesten bliver oftest forbundet med en af tre former for voldelig ekstremisme. Ekstrem islamisme, højreekstremisme og venstreekstremisme. Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme definerer ekstremisme som:
Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legitimere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med.
Trusselsvurderingens formål er at belyse, om din lokalitet potentielt udgør et attraktivt terrormål. Attraktive terrormål inkluderer både bløde mål – personer, ting eller lokaliteter med lavt sikkerhedsniveau og høj tilgængelighed f.eks. skoler, shoppingcentre og offentlig transport – og hårde mål, hvor sikkerheden ofte er høj og offentlig adgang begrænset. En angriber vil typisk enten tilstræbe at skade en større mængde mennesker eller et symbolmål for at opnå så megen medieomtale som muligt. Der har dog også været tilfælde, hvor anslagene har været rettet mod individer, som angriberen har udvalgt specifikt.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) beskriver terrortruslen i Danmark (2024) på følgende måde:
”Samlet set vurderer CTA, at terrortruslen mod Danmark fortsat er i niveauet alvorlig.”
I Danmark og den øvrige verden har der, gennem tiden, været både afværgede og gennemførte terroranslag – begået mod organisationer, menneskemængder og enkeltpersoner. Anslagene har både fundet sted i det offentlige rum og på privatadresser.
Bygninger
Passer din lokalitet ind i en af følgende kategorier?
Er bygningen beliggende i et større byområde?
Et større byområde er i dansk kontekst bestemt som enten Hovedstadsområdet (1.300.000), Aarhus (277.000), Odense (179.000), Aalborg (115.000) eller Herning (86.000).
Findes der aktiver i bygningen der kan opfattes som havende symbolværdi?
Symbolværdi dækker bl.a. over bestemte befolkningsgrupper (religiøse og politiske), kulturelle værdier og store menneskemængder.
Findes der oplagte terrormål i nærheden af bygningen?
Med oplagte terrormål menes symbolske mål (f.eks. religiøse eller politiske) eller steder med høj koncentration af mennesker (f.eks. gågader, festivaler, offentlige pladser, attraktioner). Nærheden af bygningen er maximalt 500 m.
Er der ofte et højt antal personer i bygningen?
Spidsbelastning betegner perioden med det højeste antal mennesker på lokaliteten i løbet af en dag.
Findes der bevaringsværdig kultur- og naturarv ved bygningen?
Kultur- og naturarv dækker over kultur- og naturhistoriske områder, som f.eks. UNESCO’s verdensarv, museer og fredet natur. Et anslag mod kultur- og naturarv kan være medvirkende til at skabe medieomtale, samt beskadige uerstattelige aktiver.
Er bygningen og/eller dens brugere alment kendt og genstand for medieomtale?
Alment kendte bygninger dækker bl.a. over visse danske virksomheder, kulturhuse, arenaer, forsamlingssteder og spisesteder. Nogle bygninger vil være genstand for medieomtale i kraft af brugerne f.eks. kendte og kongelige, sportsstjerner og ledere af trossamfund.
Er bygningen let tilgængelig for en angriber?
Let tilgængelige bygninger er ofte nemme at komme ind i uden at blive kontrolleret. En let tilgængelig bygning har generelt ingen registrering eller kropsvisitering. Dette kan skyldes bygningens funktion eller fravalg af sikkerhedsløsninger.
Sårbarhedsvurdering
Sårbarhedsvurderingens formål er at vurdere eventuelle sårbarheder ved lokaliteten. Sårbarhed defineres som enhver svaghed, der kan udnyttes af en angriber til at gøre en lokalitet modtagelig for skade. Dette skal ses i forhold til hvilke aktiver, det er, man vil beskytte og en vurdering af det eksisterende trusselsbillede.
Synlige sårbarheder, som f.eks. mangel på sikringsforanstaltninger, kan gøre lokaliteten til et mere attraktivt mål. En god sikkerhedsløsning kan samtidig reducere effekten af et anslag ved f.eks. at begrænse bevægelsesmulighederne for en angriber, eller give personer på lokaliteten hjælp til selvhjælp.
Perimeter og sikkerhedszone
Perimeteren er den ydre grænseflade af et areal eller en grund, der ofte støder op til nabogrund eller offentligt rum.
Området mellem perimeteren og skallen af bygningen kan anvendes som en sikkerhedszone, der kan forsinke, mindske eller modstå konsekvenserne af en potentiel hændel
Er bygningens perimeter beskyttet med mekaniske sikringsforanstaltninger?
Perimeter henviser til omkredsen af din grund, som du kan nøjes med at markere eller alternativt, beskytte med f.eks. hegn eller mur.
Foretages der adgangskontrol for køretøjer ved bygningens perimeter?
Adgangen til området kontrolleres aktivt så køretøjer ikke har fri adgang.
Er bygningens perimeter overvåget med elektroniske sikringsforanstaltninger?
Perimeter henviser til omkredsen af din grund, som du kan vælge at overvåge med f.eks. tv-overvågning.
Er der installeret foranstaltninger mod køretøjsanslag på lokaliteten?
Sikringsforanstaltninger mod køretøjsanslag kan f.eks. være pullerter, wedges, forstærkede gademøbler, træer eller skulpturer.
Er modstandsstyrken på foranstaltningerne mod køretøjsanslag blevet testet?
Ved at foretage en Vehicle Dynamics Assessment (VDA), vil man kunne finde frem til det rette tiltag, da sikring mod køretøjer kommer i forskellige former og sikkerhedsniveauer. Ofte vil en kombination af arkitektur og produkter kunne løse en opgave, så man opnår et højt sikkerhedsniveau med et flot akitektonisk udtryk.
Er der afstand mellem bygningen og lokalitetens perimeter?
Afstand mellem en perimeter og bygningen kan reducere effekten af et potentielt anslag.
Er området udenfor bygningen oplyst?
Dette henviser til udvendig kunstig belysning.
Markerer skilte tydeligt at bygningen ikke må tilgås af uvedkommende, eller at der er installeret sikringsforanstaltninger som fx TV-overvågning?
F.eks. TV-overvågning.
Er der tilknyttet en vagtfunktion til bygningen?
Runderende vagter udfører dynamiske opgaver af forskellig karakter på forskellige tidspunkter og ruter i hele eller dele af bygningen.
Stationære vagter udfører ofte opgaver i forbindelse med faste rutiner, f.eks. en reception- eller portvagt.
Patruljerende vagter udfører ofte udkørende opgaver og tilkaldes efter behov.
Kan køretøjer opnå høj fart på vej mod lokaliteten?
Høj fart kan opnås, hvis en lang lige vej fører op til lokaliteten uden forhindringer. Kantsten, kløfter eller bevoksning kan reducere farten for køretøjer og dermed virke skadesreducerende.
Sårbarhedsvurdering
Sårbarhedsvurderingens formål er at vurdere eventuelle sårbarheder ved lokaliteten. Sårbarhed defineres som enhver svaghed, der kan udnyttes af en angriber til at gøre en lokalitet modtagelig for skade. Dette skal ses i forhold til hvilke aktiver, det er, man vil beskytte og en vurdering af det eksisterende trusselsbillede.
Synlige sårbarheder, som f.eks. mangel på sikringsforanstaltninger, kan gøre lokaliteten til et mere attraktivt mål. En god sikkerhedsløsning kan samtidig reducere effekten af et anslag ved f.eks. at begrænse bevægelsesmulighederne for en angriber, eller give personer på lokaliteten hjælp til selvhjælp.
Skal, Sektion og Celle
Skallen er en bygnings ydre grænseflade – ofte ydermuren.
Selve bygningen kan sektionsopdeles, så sektionerne sikres med forskellige sikkerhedsniveauer.
Bygningsceller er ofte mindre lokaler i en bygning, der er særskilt sikret.
Er bygningen udvendigt overvåget med elektroniske sikringsforanstaltninger?
Med elektronisk overvågning menes f.eks. TV-overvågning, Automatisk Indbrudsalarm, mv.
Er bygningens døre, vinduer og glasfacader forstærket med f.eks. sikringsdøre og -glas, sikringsfilm mv.
Ballistiske anslag henviser til brug af skydevåben.
Er der adgangskontrol på indgangen til bygningen for alle brugere?
Adgangskontrol dækker over f.eks. ringklokke til receptionen, elektronisk adgangsbrik eller kort. Brugere betyder både personale og gæster.
Kan en person tilgå bygningen gennem alternative passager eller forsyningsveje?
Alternative passager eller forsyningsveje dækker over alle andre indgang end døre og vinduer og kan f.eks. være kloaksystemer, vandafstrømning eller andre korridorer
Er bygningens luftveje og ventilation sikret?
En bygnings luftveje og ventilation kan sikres, så der kan lukkes for luftstrømmen.
Er bygningens forsyning sikret mod afbrydelser?
Forsyning er f.eks. el, gas, internet og telekommunikation, der er nødvendige for at opretholde drift eller vigtige funktioner. Med sikret forsyning menes etablering af nødforsyning eller beskyttende sikringsforanstaltninger.
Kan bygningens kritiske aktiver, observeres fra gadeplan eller tilstødende bygninger?
Kritiske aktiver refererer til f.eks. medarbejdere og symbolske mål der ønskes særligt beskyttet.
Gøres der brug af adgangskontrolleret sektionering i bygningen?
Sektionering er en opdeling af bygningen, hvor man sikrer bestemte sektioner ved f.eks. skærpet adgangskontrol med bemandet reception, eller at man skal bruge en elektronisk adgangsbrik eller kort, for at kunne bevæge sig rundt mellem dele af bygningen.
Er der etableret tilflugtsrum/-områder i bygningen, der kan modstå indtrængning?
Modstandsklassen RC (Resistance Class) definerer modstandstiden mod indbrud i henhold til en specificeret standard.
Sårbarhedsvurdering
Sårbarhedsvurderingens formål er at vurdere eventuelle sårbarheder ved lokaliteten. Sårbarhed defineres som enhver svaghed, der kan udnyttes af en angriber til at gøre en lokalitet modtagelig for skade. Dette skal ses i forhold til hvilke aktiver, det er, man vil beskytte og en vurdering af det eksisterende trusselsbillede.
Synlige sårbarheder, som f.eks. mangel på sikringsforanstaltninger, kan gøre lokaliteten til et mere attraktivt mål. En god sikkerhedsløsning kan samtidig reducere effekten af et anslag ved f.eks. at begrænse bevægelsesmulighederne for en angriber, eller give personer på lokaliteten hjælp til selvhjælp.
Sikkerhedskultur
Sikkerhedskultur handler om, hvordan organisationen og medarbejderne opfatter og behandler risici og ulykker/hændelser. Der findes både gode og dårlige eksempler på sikkerhedskultur, men i alle tilfælde bør organisationer bestræbe sig på at opnå en god og styrket sikkerhedskultur, hvor medarbejderne føler, at det er sikkert at gå på arbejde hver dag.
Har I en sikkerhedsprocedure for åbning af post og pakker?
Dette refererer til hvor, hvornår og hvordan post og pakker bliver modtaget og åbnet.
Har I sikkerhedsprocedurer til identifikation og validering af eksterne personer der vil ind i bygningen?
Eksterne personer kan f.eks. være bude der kommer med mad, blomster og post/pakker, vareleverandører, besøgende gæster eller kunder, eller håndværkere.
Har I sikkerhedsprocedurer til rekruttering?
Baggrundscheck kan variere i omfang, men her menes der som minimum at man har modtaget en straffeattest og fulgt op på mindst tre referencer.
Har I en procedure til identificering og håndtering af mistænkelige objekter?
Efterladte genstande som f.eks. tasker og pakker der gør sig bemærket ved deres tilstedeværelse.
Arbejdes der med sikkerhedskultur i organisationen?
Hvordan organisationen og dens medarbejdere opfatter og behandler risici og emner f.eks. risikoperception, awareness og informationssikkerhed.
Arbejdes der med beredskabsplanlægning og foreligger der en beredskabsplan?
I beredskabsplanlægning arbejder man blandt andet med at forebygge de hændelser, som ligger ud over den daglige drift, altså før fasen. Det betyder, at man – gennem uddannelse, træning og planlægning – styrker sin robusthed til at stå imod hændelser, der kan true organisationens kritiske processer.
Er bygningens flugtveje velkendte for bygningens brugere?
Personer der bruger bygningen dagligt er f.eks. personale, rengøringsfolk.
Afholder I beredskabsøvelser?
Beredskabsøvelsen kan f.eks. være en evakueringsøvelse for at afprøve den eksisterende plan med henblik på at teste, om den fungerer efter hensigten.
Er der etableret krisestyring med tilhørende rolle- og ansvarsfordeling mv.?
Når en hændelse udvikler sig til et punkt hvor beredskabsplanlægningen ikke længere kan håndtere den, overgår det til krisestyring.
Trusselsvurdering
Terroranslag i Vesten bliver oftest forbundet med en af tre former for voldelig ekstremisme. Ekstrem islamisme, højreekstremisme og venstreekstremisme. Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme definerer ekstremisme som:
Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legitimere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med.
Trusselsvurderingens formål er at belyse, om din lokalitet potentielt udgør et attraktivt terrormål. Attraktive terrormål inkluderer både bløde mål – personer, ting eller lokaliteter med lavt sikkerhedsniveau og høj tilgængelighed f.eks. skoler, shoppingcentre og offentlig transport – og hårde mål, hvor sikkerheden ofte er høj og offentlig adgang begrænset. En angriber vil typisk enten tilstræbe at skade en større mængde mennesker eller et symbolmål for at opnå så megen medieomtale som muligt. Der har dog også været tilfælde, hvor anslagene har været rettet mod individer, som angriberen har udvalgt specifikt.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) beskriver terrortruslen i Danmark (2024) på følgende måde:
”Samlet set vurderer CTA, at terrortruslen mod Danmark fortsat er i niveauet alvorlig.”
I Danmark og den øvrige verden har der, gennem tiden, været både afværgede og gennemførte terroranslag – begået mod organisationer, menneskemængder og enkeltpersoner. Anslagene har både fundet sted i det offentlige rum og på privatadresser.
Udendørs offentligt rum
Passer din lokalitet ind i en af følgende kategorier?
Er lokaliteten beliggende i et større byområde?
Et større byområde er i dansk kontekst bestemt som enten Hovedstadsområdet (1.300.000), Aarhus (277.000), Odense (179.000), Aalborg (115.000) eller Herning (86.000).
Findes der aktiver på lokaliteten der kan opfattes som havende symbolværdi?
Symbolværdi dækker bl.a. over bestemte befolkningsgrupper (religiøse og politiske), kulturelle værdier og store menneskemængder.
Findes der oplagte terrormål i nærheden af lokaliteten?
Med oplagte terrormål menes symbolske mål (f.eks. religiøse eller politiske) eller steder med høj koncentration af mennesker (f.eks. gågader, festivaler, offentlige pladser, attraktioner). Nærheden af lokaliteten er maximalt 500 m.
Er der dagligt mange personer med en tæt koncentration på lokaliteten i spidsbelastningsperioden?
En tæt koncentration af personer defineres som mere end 2 personer per kvadratmeter f.eks. ved forsamlinger eller arrangementer uden bordopstilling. Spidsbelastning betegner perioden med det højeste antal mennesker på lokaliteten i løbet af en dag.
Finders der bevaringsværdig kultur- og naturarv ved lokaliteten?
Kultur- og naturarv dækker over kultur- og naturhistoriske områder, som f.eks. UNESCO’s verdensarv, museer og fredet natur. Et anslag mod kultur- og naturarv kan være medvirkende til at skabe medieomtale, samt beskadige uerstattelige aktiver.
Er lokaliteten alment kendt og genstand for medieomtale?
Eksempler på alment kendte udendørs offentlige rum er pladser og gågader, parker og havnefronter. Nogle udendørs offentlige rum vil være genstand for medieomtale f.eks. i kraft af deres position i storbyer, anvendelse til forsamlinger eller sager der har skabt medieomtale.
Sårbarhedsvurdering
Sårbarhedsvurderingens formål er at vurdere eventuelle sårbarheder ved lokaliteten. Sårbarhed defineres som enhver svaghed, der kan udnyttes af en angriber til at gøre en lokalitet modtagelig for skade. Dette skal ses i forhold til hvilke aktiver, det er, man vil beskytte og en vurdering af det eksisterende trusselsbillede.
Synlige sårbarheder, som f.eks. mangel på sikringsforanstaltninger, kan gøre lokaliteten til et mere attraktivt mål. En god sikkerhedsløsning kan samtidig reducere effekten af et anslag ved f.eks. at begrænse bevægelsesmulighederne for en angriber, eller give personer på lokaliteten hjælp til selvhjælp.
Perimeter og sikkerhedszone
Perimeteren er den ydre grænseflade af et areal eller en grund, der ofte støder op til nabogrund eller offentligt rum.
Området mellem perimeteren og skallen af bygningen kan anvendes som en sikkerhedszone, der kan forsinke, mindske eller modstå konsekvenserne af en potentiel hændelse.
Er lokalitetens perimeter beskyttet med mekaniske sikringstiltag (hegn, mure, mv.)?
Perimeter henviser til omkredsen af din grund, som du kan nøjes med at markere eller alternativt, beskytte med f.eks. hegn eller mur.
Foretages der adgangskontrol for køretøjer ved lokalitetens perimeter?
Adgangen til området kontrolleres aktivt så køretøjer ikke har fri adgang.
Er lokalitetens perimeter overvåget med elektroniske sikringsforanstaltninger?
Perimeter henviser til omkredsen af din grund, som du kan vælge at overvåge med f.eks. tv-overvågning.
Er der installeret foranstaltninger mod køretøjsanslag på lokaliteten?
Sikringsforanstaltninger mod køretøjsanslag kan f.eks. være pullerter, wedges, forstærkede gademøbler, træer eller skulpturer.
Er modstandsstyrken på foranstaltningerne mod køretøjsanslag blevet testet?
Med en Vehicle Dynamics Assessment (VDA), kan man teste f.eks. en skulptur eller en bænks modstandsstyrke iht. det køretøj man ønsker at beskytte sig imod.
Kan køretøjer opnå høj fart på vej mod lokaliteten?
Høj fart kan opnås, hvis en lang lige vej fører op til lokaliteten uden forhindringer. Kantsten, kløfter eller bevoksning kan reducere farten for køretøjer og dermed virke skadesreducerende.
Er lokaliteten oplyst?
Dette henviser til udvendig kunstig belysning.
Trusselsvurdering
Terroranslag i Vesten bliver oftest forbundet med en af tre former for voldelig ekstremisme. Ekstrem islamisme, højreekstremisme og venstreekstremisme. Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme definerer ekstremisme som:
Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legitimere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med.
Trusselsvurderingens formål er at belyse, om din lokalitet potentielt udgør et attraktivt terrormål. Attraktive terrormål inkluderer både bløde mål – personer, ting eller lokaliteter med lavt sikkerhedsniveau og høj tilgængelighed f.eks. skoler, shoppingcentre og offentlig transport – og hårde mål, hvor sikkerheden ofte er høj og offentlig adgang begrænset. En angriber vil typisk enten tilstræbe at skade en større mængde mennesker eller et symbolmål for at opnå så megen medieomtale som muligt. Der har dog også været tilfælde, hvor anslagene har været rettet mod individer, som angriberen har udvalgt specifikt.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) beskriver terrortruslen i Danmark (2024) på følgende måde:
”Samlet set vurderer CTA, at terrortruslen mod Danmark fortsat er i niveauet alvorlig.”
I Danmark og den øvrige verden har der, gennem tiden, været både afværgede og gennemførte terroranslag – begået mod organisationer, menneskemængder og enkeltpersoner. Anslagene har både fundet sted i det offentlige rum og på privatadresser.
Ingen af ovenstående
Passer din lokalitet ind i en af følgende kategorier?
Findes der aktiver på lokaliteten der kan opfattes som havende symbolværdi?
Symbolværdi dækker bl.a. over bestemte befolkningsgrupper (religiøse og politiske), kulturelle værdier og store menneskemængder.
Findes der oplagte terrormål i nærheden af lokaliteten?
Med oplagte terrormål menes symbolske mål (f.eks. religiøse eller politiske) eller steder med høj koncentration af mennesker (f.eks. gågader, festivaler, offentlige pladser, attraktioner). Nærheden af lokaliteten er maximalt 500 m.
Er lokaliteten beliggende i et større byområde?
Et større byområde er i dansk kontekst bestemt som enten Hovedstadsområdet (1.300.000), Aarhus (277.000), Odense (179.000), Aalborg (115.000) eller Herning (86.000).
Er der dagligt mange personer med en tæt koncentration på lokaliteten i spidsbelastningsperioden?
En tæt koncentration af personer defineres som mere end 2 personer per kvadratmeter f.eks. ved forsamlinger eller arrangementer uden bordopstilling. Spidsbelastning betegner perioden med det højeste antal mennesker på lokaliteten i løbet af en dag.
Er lokaliteten alment kendt og genstand for medieomtale?
Eksempler på alment kendte udendørs offentlige rum er pladser og gågader, parker og havnefronter. Nogle udendørs offentlige rum vil være genstand for medieomtale f.eks. i kraft af deres position i storbyer, anvendelse til forsamlinger eller sager der har skabt medieomtale
Findes der bevaringsværdig kultur- og naturarv ved lokaliteten?
Kultur- og naturarv dækker over kultur- og naturhistoriske områder, som f.eks. UNESCO’s verdensarv, museer og fredet natur. Et anslag mod kultur- og naturarv kan være medvirkende til at skabe medieomtale, samt beskadige uerstattelige aktiver.
Er lokaliteten let tilgængelig for en angriber?
Let tilgængelige lokaliteter er ofte nemme at komme ind i uden at blive kontrolleret. En let tilgængelig lokalitethar generelt ingen registrering eller kropsvisitering. Dette kan skyldes lokalitetens funktion eller fravalg af sikkerhedsløsninger.
Sårbarhedsvurdering
Sårbarhedsvurderingens formål er at vurdere eventuelle sårbarheder ved lokaliteten. Sårbarhed defineres som enhver svaghed, der kan udnyttes af en angriber til at gøre en lokalitet modtagelig for skade. Dette skal ses i forhold til hvilke aktiver, det er, man vil beskytte og en vurdering af det eksisterende trusselsbillede.
Synlige sårbarheder, som f.eks. mangel på sikringsforanstaltninger, kan gøre lokaliteten til et mere attraktivt mål. En god sikkerhedsløsning kan samtidig reducere effekten af et anslag ved f.eks. at begrænse bevægelsesmulighederne for en angriber, eller give personer på lokaliteten hjælp til selvhjælp.
Perimeter og sikkerhedszone
Perimeteren er den ydre grænseflade af et areal eller en grund, der ofte støder op til nabogrund eller offentligt rum.
Området mellem perimeteren og skallen af bygningen kan anvendes som en sikkerhedszone, der kan forsinke, mindske eller modstå konsekvenserne af en potentiel hændelse.
Er lokalitetens perimeter beskyttet med mekaniske sikringsforanstaltninger?
Perimeter henviser til omkredsen af din grund, som du kan nøjes med at markere eller alternativt, beskytte med f.eks. hegn eller mur.
Foretages der adgangskontrol for køretøjer ved lokalitetens perimeter?
Adgangen til området kontrolleres aktivt så køretøjer ikke har fri adgang.
Er lokalitetens perimeter overvåget med elektroniske sikringsforanstaltninger?
Perimeter henviser til omkredsen af din grund, som du kan vælge at overvåge med f.eks. tv-overvågning.
Er der installeret foranstaltninger mod køretøjsanslag på lokaliteten?
Sikringsforanstaltninger mod køretøjsanslag kan f.eks. være pullerter, wedges, forstærkede gademøbler, træer eller skulpturer.
Er modstandsstyrken på foranstaltningerne mod køretøjsanslag blevet testet?
Med en Vehicle Dynamics Assessment (VDA), kan man teste f.eks. en skulptur eller en bænks modstandsstyrke iht. det køretøj man ønsker at beskytte sig imod.
Kan køretøjer opnå høj fart på vej mod lokaliteten?
Høj fart kan opnås, hvis en lang lige vej fører op til lokaliteten uden forhindringer. Kantsten, kløfter eller bevoksning kan reducere farten for køretøjer og dermed virke skadesreducerende.
Kan der forekomme større køer i nærheden af indgangen til lokaliteten?
Større køer kan forekomme, hvis lokalitet f.eks. bruges til arrangementer. Hvis befolkningsmængder samles uden for lokaliteten køretøjsforanstaltninger, vil det øge risikoen ved et køretøjsanslag.
Er der afstand mellem lokaliteten og det offentlige rum?
Afstand mellem arrangementet og det offentlige rum kan reducere effekten af et potentielt anslag.
Er lokaliteten oplyst?
Dette henviser til udvendig kunstig belysning.
Markerer skilte tydeligt at lokaliteten ikke må tilgås af uvedkommende, eller at der er installeret sikringsforanstaltninger.
F.eks. TV-overvågning.
Er der tilknyttet en vagtfunktion til lokaliteten?
Runderende vagter udfører dynamiske opgaver af forskellig karakter på forskellige tidspunkter og ruter i hele eller dele af bygningen.
Stationære vagter udfører ofte opgaver i forbindelse med faste rutiner, f.eks. en reception- eller portvagt.
Patruljerende vagter udfører ofte udkørende opgaver og tilkaldes efter behov.
Sårbarhedsvurdering
Sårbarhedsvurderingens formål er at vurdere eventuelle sårbarheder ved lokaliteten. Sårbarhed defineres som enhver svaghed, der kan udnyttes af en angriber til at gøre en lokalitet modtagelig for skade. Dette skal ses i forhold til hvilke aktiver, det er, man vil beskytte og en vurdering af det eksisterende trusselsbillede.
Synlige sårbarheder, som f.eks. mangel på sikringsforanstaltninger, kan gøre lokaliteten til et mere attraktivt mål. En god sikkerhedsløsning kan samtidig reducere effekten af et anslag ved f.eks. at begrænse bevægelsesmulighederne for en angriber, eller give personer på lokaliteten hjælp til selvhjælp.
Skal, Sektion og Celle
Skallen er en bygnings ydre grænseflade – ofte ydermuren.
Selve bygningen kan sektionsopdeles, så sektionerne sikres med forskellige sikkerhedsniveauer.
Bygningsceller er ofte mindre lokaler i en bygning, der er særskilt sikret.
Er lokaliteten udvendigt overvåget med elektroniske sikringsforanstaltninger?
Med elektronisk overvågning menes f.eks. TV-overvågning, Automatisk Indbrudsalarm, mv.
Er lokalitetens døre, vinduer og glasfacader forstærket med f.eks. sikringsdøre og -glas, sikringsfilm mv.
Ballistiske anslag henviser til brug af skydevåben.
Er der adgangskontrol ved indgangen til lokaliteten for alle brugere?
Adgangskontrol dækker over f.eks. ringklokke til receptionen, elektronisk adgangsbrik eller kort. Brugere betyder både personale og gæster.
Kan en person tilgå lokaliteten gennem alternative passager eller forsyningsveje?
Alternative passager eller forsyningsveje dækker over alle andre indgang end døre og vinduer og kan f.eks. være hegn, kloaksystemer, vandafstrømning eller andre korridorer
Er lokalitetens luftveje og ventilation sikret?
En bygnings ventilation kan sikres, så der kan lukkes for luftstrømmen.
Er lokalitetens forsyning sikret mod afbrydelser?
Forsyning er f.eks. el, gas, internet og telekommunikation, der er nødvendige for at opretholde drift eller vigtige funktioner. Med sikret forsyning menes etablering af nødforsyning eller beskyttende sikringsforanstaltninger.
Kan lokalitetens kritiske aktiver, observeres fra gadeplan eller tilstødende bygninger?
Kritiske aktiver refererer til f.eks. medarbejdere og symbolske mål der ønskes særligt beskyttet.
Gøres der brug af adgangskontrolleret sektionering på lokaliteten?
Sektionering er en opdeling af bygningen, hvor man sikrer bestemte sektioner ved f.eks. skærpet adgangskontrol med bemandet reception, eller at man skal bruge en elektronisk adgangsbrik eller kort, for at kunne bevæge sig rundt mellem dele af bygningen.
Er der etableret tilflugtsrum/-områder på lokaliteten, der kan modstå indtrængning?
Modstandsklassen RC (Resistance Class) definerer modstandstiden mod indbrud i henhold til en specificeret standard.
Sårbarhedsvurdering
Sårbarhedsvurderingens formål er at vurdere eventuelle sårbarheder ved lokaliteten. Sårbarhed defineres som enhver svaghed, der kan udnyttes af en angriber til at gøre en lokalitet modtagelig for skade. Dette skal ses i forhold til hvilke aktiver, det er, man vil beskytte og en vurdering af det eksisterende trusselsbillede.
Synlige sårbarheder, som f.eks. mangel på sikringsforanstaltninger, kan gøre lokaliteten til et mere attraktivt mål. En god sikkerhedsløsning kan samtidig reducere effekten af et anslag ved f.eks. at begrænse bevægelsesmulighederne for en angriber, eller give personer på lokaliteten hjælp til selvhjælp.
Sikkerhedskultur
Sikkerhedskultur handler om, hvordan organisationen og medarbejderne opfatter og behandler risici og ulykker/hændelser. Der findes både gode og dårlige eksempler på sikkerhedskultur, men i alle tilfælde bør organisationer bestræbe sig på at opnå en god og styrket sikkerhedskultur, hvor medarbejderne føler, at det er sikkert at gå på arbejde hver dag.
Har I en sikkerhedsprocedure for åbning af post og pakker?
Dette refererer til hvor, hvornår og hvordan post og pakker bliver modtaget og åbnet.
Har I sikkerhedsprocedurer til identifikation og validering af eksterne personer der vil ind på lokaliteten?
Eksterne personer kan f.eks. være bude der kommer med mad, blomster og post/pakker, vareleverandører, besøgende gæster eller kunder, eller håndværkere.
Har I sikkerhedsprocedurer til rekruttering?
Baggrundscheck kan variere i omfang, men her menes der som minimum at man har modtaget en straffeattest og fulgt op på mindst tre referencer.
Har I en procedure til identificering og håndtering af mistænkelige objekter?
Efterladte genstande som f.eks. tasker og pakker der gør sig bemærket ved deres tilstedeværelse.
Arbejdes der med sikkerhedskultur i organisationen?
Hvordan organisationen og dens medarbejdere opfatter og behandler risici og emner f.eks. risikoperception, awareness og informationssikkerhed.
Arbejdes der med beredskabsplanlægning og foreligger der en beredskabsplan?
I beredskabsplanlægning arbejder man blandt andet med at forebygge de hændelser, som ligger ud over den daglige drift, altså før fasen. Det betyder, at man – gennem uddannelse, træning og planlægning – styrker sin robusthed til at stå imod hændelser, der kan true organisationens kritiske processer.
Er bygningens flugtveje velkendte for bygningens brugere?
Personer der bruger bygningen dagligt er f.eks. personale, rengøringsfolk.
Afholder I beredskabsøvelser?
Beredskabsøvelsen kan f.eks. være en evakueringsøvelse for at afprøve den eksisterende plan med henblik på at teste, om den fungerer efter hensigten.
Er der etableret krisestyring med tilhørende rolle- og ansvarsfordelingmv.?
Når en hændelse udvikler sig til et punkt hvor beredskabsplanlægningen ikke længere kan håndtere den, overgår det til krisestyring.
DIT RESULTAT
Dine svar indikerer et meget begrænset risikobillede og dermed et meget begrænset behov for yderligere terrorsikring af din lokalitet. Da risikoværktøjet er et generisk værktøj, bør du altid søge uvildig rådgivning hos en sikkerhedsrådgiver, der tager højde for din kontekst.
Resultatet er et øjebliksbillede, der påvirkes i takt med centrale ændringer på lokaliteten, eller ændringer i PET’s Vurdering af terrortruslen mod Danmark. Hvis du får nye værdifulde aktiver at beskytte, eller din sårbarhed ændres som følge af ændringer i sikringstiltag, anbefales det, at du tager testen igen.
Du kan nu læse mere om de terrorsikringstiltag, der kan styrke din lokalitets beskyttelse mod terroranslag, ved at trykke på billederne med tiltag nedenfor. De tiltag du får vist nedenfor, er baseret på dine svar i risikoværktøjet. Husk, at du altid kan læse mere om tiltag i vidensbanken.
Dine svar indikerer et begrænset risikobillede og dermed et begrænset behov for yderligere terrorsikring af din lokalitet. Da risikoværktøjet er et generisk værktøj, bør du altid søge uvildig rådgivning hos en sikkerhedsrådgiver, der tager højde for din kontekst.
Resultatet er et øjebliksbillede, der påvirkes i takt med centrale ændringer på lokaliteten, eller ændringer i PET’s Vurdering af terrortruslen mod Danmark. Hvis du får nye værdifulde aktiver at beskytte, eller din sårbarhed ændres som følge af ændringer i sikringstiltag, anbefales det, at du tager testen igen.
Du kan nu læse mere om de terrorsikringstiltag, der kan styrke din lokalitets beskyttelse mod terroranslag, ved at trykke på billederne med tiltag nedenfor. De tiltag du får vist nedenfor, er baseret på dine svar i risikoværktøjet. Husk, at du altid kan læse mere om tiltag i vidensbanken.
Dine svar indikerer et generelt risikobillede og dermed et generelt behov for yderligere terrorsikring af din lokalitet. Da risikoværktøjet er et generisk værktøj, bør du altid søge uvildig rådgivning hos en sikkerhedsrådgiver, der tager højde for din kontekst.
Resultatet er et øjebliksbillede, der påvirkes i takt med centrale ændringer på lokaliteten, eller ændringer i PET’s Vurdering af terrortruslen mod Danmark. Hvis du får nye værdifulde aktiver at beskytte, eller din sårbarhed ændres som følge af ændringer i sikringstiltag, anbefales det, at du tager testen igen.
Du kan nu læse mere om de terrorsikringstiltag, der kan styrke din lokalitets beskyttelse mod terroranslag, ved at trykke på billederne med tiltag nedenfor. De tiltag du får vist nedenfor, er baseret på dine svar i risikoværktøjet. Husk, at du altid kan læse mere om tiltag i vidensbanken.
Dine svar indikerer et alvorligt risikobillede og dermed et alvorligt behov for yderligere terrorsikring af din lokalitet. Da risikoværktøjet er et generisk værktøj, bør du altid søge uvildig rådgivning hos en sikkerhedsrådgiver, der tager højde for din kontekst.
Resultatet er et øjebliksbillede, der påvirkes i takt med centrale ændringer på lokaliteten, eller ændringer i PET’s Vurdering af terrortruslen mod Danmark. Hvis du får nye værdifulde aktiver at beskytte, eller din sårbarhed ændres som følge af ændringer i sikringstiltag, anbefales det, at du tager testen igen.
Du kan nu læse mere om de terrorsikringstiltag, der kan styrke din lokalitets beskyttelse mod terroranslag, ved at trykke på billederne med tiltag nedenfor. De tiltag du får vist nedenfor, er baseret på dine svar i risikoværktøjet. Husk, at du altid kan læse mere om tiltag i vidensbanken.
Dine svar indikerer et meget alvorligt risikobillede og dermed et meget alvorligt behov for yderligere terrorsikring af din lokalitet. Da risikoværktøjet er et generisk værktøj, bør du altid søge uvildig rådgivning hos en sikkerhedsrådgiver, der tager højde for din kontekst.
Resultatet er et øjebliksbillede, der påvirkes i takt med centrale ændringer på lokaliteten, eller ændringer i PET’s Vurdering af terrortruslen mod Danmark. Hvis du får nye værdifulde aktiver at beskytte, eller din sårbarhed ændres som følge af ændringer i sikringstiltag, anbefales det, at du tager testen igen.
Du kan nu læse mere om de terrorsikringstiltag, der kan styrke din lokalitets beskyttelse mod terroranslag, ved at trykke på billederne med tiltag nedenfor. De tiltag du får vist nedenfor, er baseret på dine svar i risikoværktøjet. Husk, at du altid kan læse mere om tiltag i vidensbanken.
