Hegn og mure


Hegn og mure er de mest anvendte foranstaltninger inden for perimetersikring og der findes mange designs, materialer og varianter afhængigt af den ønskede omkostning, æstetik og funktion, som bør sammenholdes med det tilstræbte sikkerhedsniveau. Der forefindes også standarder området, hvis man ønsker at bruge certificerede produkter.

Perimetersikring ved hjælp af mur eller hegn, markerer som regel grænsen mellem et privat område og en nabo eller det offentlige rum. Udover at være et forsinkende sikkerhedstiltag, eksempelvis i forhold til uønsket indtrængning, kan det således bidrage til at skærme organisationen mod visuel eksponering og derved beskytte området mod blandt andet rekognoscering.

DEFINITIONER
Perimeter
Ydre grænseflade af et areal eller en grund. Støder op til nabogrund eller offentligt rum.
Rekognoscering
Undersøgelse og udspejdning af en person, forhold og/eller et ukendt område.
-- >