Inde i bygningen

Ligesom når man arbejder med den udvendige del af bygningen og eventuelt tilhørende anlæg, skal man når man bygger nyt eller tilføjer sikringsforanstaltninger indvendigt i et eksisterende byggeri, få udarbejdet en risikovurdering tidligt i processen. Dels for at forventningsafstemme i forhold til bygherres ønsker om f.eks. byggeriets funktion, æstetiske udtryk og brugernes velbefindende, men også for at fastlægge et passende sikkerhedsniveau. Ud fra dette kan man projektere, hvilke sikringsforanstaltninger der skal indgå i den samlede løsning, og hvordan disse kan integreres i arkitekturen.

Sikring af bygninger kræver derfor stor opmærksomhed ift. at tænke alle perspektiver ind i etableringen af sikkerhedsløsninger.

Nedenfor finder du gode råd og overvejelser, som du bør gøre dig i forbindelse med at indtænke terrorsikring i bygningens arkitektur.

Det er vigtigt at overveje, hvor i bygningen man placerer forskellige rum afhængig af deres funktion og anvendelse. Det kan f.eks. være en fordel at trække rum til store forsamlinger væk fra facaden og lægge dem længere inde i bygningen, eller undlade store vinduespartier, hvis man alligevel placerer sådanne funktioner direkte ud til facaden. Foruden større synlighed kan store glaspartier give udfordringer i forhold til sikring mod skud, påkørsel og sprængning.

Hvis man af æstetiske eller f.eks. arbejdsmiljømæssige grunde vil placere eksempelvis en kantine ud til facaden med tilhørende terrasse, bør man placere den et sted på grunden der er svært at nå frem til for en angriber. I sådan en situation vil det oftest også være nødvendigt at styrke de omkringliggende sikringslag dvs. perimeteren eller sikkerhedszonen.

Ved etablering af tilflugtsrum bør man følge risikovurderingen, så rummet er dimensioneret til det rette antal personer, den tidsramme de skal kunne opholde sig der inden for, og hvilke behov – eksempelvis for kommunikation til omverden, mad og drikke samt toiletforhold – der skal kunne afdækkes i rummet.

Rummet skal endvidere projekteres i forhold til det trusselsbillede, der ligger til grund for risikovurderingen. Herunder bør man overveje:
- Hvilken påvirkningskraft (anslagsscenarier og -metoder) rummet skal kunne modstå over en specificeret tid.
- Om der skal sikres mod kold røg og gas.
- Om det er nødvendigt med separat iltforsyning.
- Om installationer er kablet med fast forbindelse ud af bygningen, som er sikret mod sabotage.

En anden vigtig overvejelse er, hvordan personer kommer frem til tilflugtsrummet, hvis et anslag indtræffer. Det skal være nemt og hurtigt for brugere at finde og bevæge sig hen til rummet – en overvejelse, som også bør blive medtænkt i beredskabet.

Når man skal tænke flugtveje ind i et projekt, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser rent arkitektonisk i forhold til, hvor man vælger at placere flugtvejene. Her er nogle af de spørgsmål, man bør overveje:
- Hvem skal kunne benytte flugtvejen?
- Hvor mange personer skal kunne flygte via flugtvejen?
- Hvor vil man evakuere hen til? Er det et andet sted i bygningen eller ud i det fri?
- Er der en videre vej væk fra det areal, man evakuerer til, og er det muligt for hjælpen
  udefra at nå frem?
- Hvad er risikoen ved at etablere en flugtvej og opsamlingsstedet på det pågældende
  sted?

Forventningsafstemningen med bygherren og en risikovurdering vil kunne hjælpe til at afklare disse spørgsmål.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at flugtveje og eventuelle aktive brandbeskyttelsesanlæg kan bruges til at skabe uautoriseret adgang til en bygning. Man kan derfor undersøge, om det er muligt at benytte et to-detektor afhængighedsprincip, hvilket kan besværliggøre uautoriseret aktivering af en bygnings brandbeskyttelsesanlæg og dermed begrænse muligheden for misbrug af bygningens flugtvejssystem. I forhold til ventilationsåbninger bør man sørge for at placere dem uden for rækkevidde for uvedkommende. Hvis dette ikke er muligt, bør disse åbninger i bygningsfacaden sikres.