BYGNINGSNÆRE UDEAREALER

Bygningsnære udearealer kan både være private og offentlige. Der er som udgangspunkt størst råderum ved indretning og sikring af de private.

Ved sikring af bygningsnære udearealer er det vigtigt, at der arbejdes med en samlet sikkerhedsstrategi for både udearealer og bygning, og at sikringen opbygges lagvist frem mod bygningen efter princippet perimeter, sikkerhedszone, skal, sektion, celle. Der bør være fokus på den planmæssige disponering ift. f.eks. adgangssituation, bygningsplacering mm. 

Den primære sikring af udearealerne følger ofte perimeteren, hvorved der sikres størst mulig sikkerhedsafstand til bygning (sikkerhedszonen), og dermed længst mulig reaktionstid over for en trussel. Der kan dog være projekter, hvor der er ønske om / behov for en mere fri adgangssituation på de ydre arealer – f.eks. ved store omkringliggende p-arealer. I denne situation kan perimeteren ikke sikres. I stedet kan yderste sikringslag placeres i sikkerhedszonen, hvorved bygning og nære bygningsarealer sikres samtidig med, at adgang og flow på de fjernere arealer kan ske ubegrænset.

Arealet mellem bygning og yderste sikringslag kan med fordel indrettes, så der skabes gode oversigtsforhold, som kan understøttes af detekterende tiltag.

Udgangspunktet for de viste eksempler er en tilbagetrukken bygningsplacering og en primær sikring af bygning og ankomstarealer via perimeter – sidste eksempel dog med primær sikring placeret i sikkerhedszone.

Derudover at der er kørende adgang til parkerings- og ankomstområder og ubegrænset adgang for gående.

Sikring af bygning og bygnings-nære udearealer 

Fokus på perimeter og adgangs-begrænsning

Disponering

Fokus på bygningsplacering ift. sikkerhedsafstand, adgang uden mulighed for direkte kørsel mod bygning eller forareal – herunder eventuelt naturlig hastigheds-dæmpning, adgangsforhold for gående samt mulighed for flugt / evakuering.

Ønsker til sikring

Adgangsbegrænsning.

Forebyggelse af anslag med accelererende køretøjer ift. bygning og de nære udearealer.

Skabe afstand til bygning ift. eksplosiver.

Gode oversigtsforhold ift. mulig detektering.

Grav og adgangsbegrænsning

Graven med vand er en del af områdets perimeter og fungerer som det yderste sikringslag. Graven kan, udover at være sikring, også indtænkes som en del af et klimaprojekt for området.

Adgangsvejen er udført parallelt med facaden for at sikre nærhed til indgang, men uden at det er muligt at køre direkte mod bygningen. Der kan evt. suppleres med en hastighedsdæmpende indretning af vejen – f.eks. sving, bump (chikaner) mm.

Der er indarbejdet skalerbar adgangskontrol via hæve-sænke pullerter.

Der er ubegrænset adgang for bløde trafikanter via broer. Broerne er dimensioneret, så dele af dem ødelægges ved en pludselig påvirkning svarende til f.eks. en personbil.

Beredskab, redning og evakuering er tilgodeset via minimum to adgangsveje.

Terrænspring

Terrænspring og plads udgør den primære perimetersikring af grundens ”forside”. Terrænspringet er udformet som en lav beplantet vold med stejle skråningssider.

Der er ubegrænset adgang for bløde trafikanter via lille ankomstplads. Pladsens terrænmure udformes, så passage af køretøjer ikke er mulig.

Adgangsvejen er udført med forløb parallelt med facader for at sikre nærhed til indgang eller varegård, men uden at det er muligt at køre direkte mod bygningen. Der er suppleret med hastighedsdæmpende indretning af vejen i form af sving.

Der er indarbejdet skalerbar adgangskontrol via hæve-sænke pullerter.

Beredskab, redning og evakuering er tilgodeset via minimum to adgangsveje.

Terrænmure

Den lave terrænmur følger den ydre perimeter.

Ud over at fungere som sikring af området, kan den benyttes som et aktivt element i forbindelse med ophold.

Der er ubegrænset adgang for bløde trafikanter via de små passager i terrænmuren.

Adgangsvejen er udført parallelt med facaden for at sikre nærhed til indgang, men uden at det er muligt at køre direkte mod bygningen. Der kan evt. suppleres med en hastighedsdæmpende indretning af vejen – f.eks. sving, bump (chikaner) mm.

Der er indarbejdet skalerbar adgangskontrol via hæve-sænke pullerter.

Beredskab, redning og evakuering er tilgodeset via minimum to adgangsveje.

Bygning på plint

I stedet for sikring af perimeteren, er bygningens yderste sikringslag trukket tilbage og placeret i sikkerhedszonen. Plinten sikrer bygningen og de nære bygningsarealer mod anslag med køretøjer.

Ud over at fungere som sikring kan plinten benyttes til ophold og evt. kombineres med behov for klimatilpasning / højvandssikring.

Tilbagetrækningen af det yderste sikringslag muliggør en mere fri indretning af de ydre arealer, hvor adgang og flow kan ske ubegrænset.

Plinten designes, så kanter mm ikke udgør en fare i forbindelse med daglig brug, flugt og evakuering.

-- >